Only Handle It Once – den sætning står efterhånden printet godt og grundigt ind på nethinden på personalet ved BilligVVS.
I 2019 startede BilligVVS og Ulrik Trend Mogensen et samarbejde, der senere hen har vist sig at være alfa omega for vores arbejde med kundeservice.
Med fokus på salgsprocesser og højt niveau af kundeservice, har Ulrik kørt 2 særskilte forløb for vores medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge.
Samarbejdet har betydet, at vi har kunnet skabe en vækst på 40% og samtidig opretholde en høj kundetilfredshed, i vores 5 webshops – uden at ansætte yderligere personale.
En vækst som denne, stiller høje krav til vores medarbejdere og den måde de håndterer salg og service på. Her har vi for alvor kunnet mærke effekten, af den gode undervisning som Ulrik har givet os.
Jeg vil til enhver tid anbefale et samarbejde med Ulrik Trend Mogensen, hvis man ønsker at udvikle sin butik og sine medarbejdere.