Nye Kunder vs Eksisterende Kunder

Har du nogen sinde spurgt dig selv om:

  • Hvor stor en del af min indtjening kommer fra helt nye kunder?
  • Hvor stor en del af min indtjening kommer fra eksisterende kunder?

I mange virksomheder er der stor fokus på hele tiden at skaffe nye kunder,
men ikke så stor fokus på at fastholde og udvikle de eksisterende kunder.

Ofte kan en forholdsvis lille indsats for at skabe Supergod Kundeservice og MERsalg til eksisterende kunder,
vise sig at være en rigtig god forretning.

 

Prisen for nye kunder vs eksisterende kunder

Mange undersøgelser har nemlig vist, at det koster 5-10 gange så meget,
at sælge til helt nye kunder i forhold til at skabe den samme indtjening hos eksisterende kunder.

Der skal selvfølgelig nye kunder ind i butikken,
men ved at sætte fokus på Supergod Kundeservice og MERsalg,
fastholder og udvikler du dine relationer og indtjening hos de eksisterende kunder
og dermed har du ikke samme behov for konstant at skaffe nye kunder.

 

Skal du vælge Nye Kunder eller Eksisterende Kunder?

Nye Kunder vs Eksisterende Kunder – du kan ikke vælge nogen af dem fra.
Husk at holde fokus på dem begge.
Spørgsmålet er, hvordan du prioriterer din indsats for
på den ene side at tiltrække nye kunder
og på den anden side fastholde og udvikle de eksisterende?

Rigtig god arbejdslyst

Ulrik