Ved dine medarbejdere, hvornår de har fortjent deres løn?

I min færden rundt omkring i de danske virksomheder oplever jeg, at der er meget stor forskel på, hvor meget de enkelte medarbejdere bidrager med til virksomhederne og kunderne.

Det er ikke, fordi der er forskel på jobbet, arbejdsopgaverne, stillingerne eller lønniveauet.

Medarbejderne er ansat på lige vilkår. Alligevel oplever jeg stor forskel på, hvor meget de mener, de skal bidrage med for at gøre sig fortjent til deres løn.

Lad mig give dig et eksempel på, hvordan jeg oplever to medarbejdertyper:

”Nej, desværre”

”Nej, desværre”-medarbejdere gør det, de skal, så ingen kan pege fingre ad dem og sige, at de ikke har gjort, hvad de har fået besked på.

Nogle gange kan jeg næsten få den opfattelse, at de kun gør det, der er nødvendigt for ikke at blive fyret.

De møder nogenlunde til tiden – hver dag.

De går også hjem nogenlunde til tiden – hver dag.

De deltager kun i sociale arrangementer i virksomheden, så længe det ikke går for meget ud over deres fritid.

Det er ofte også disse medarbejdere, der bliver nødt til at køre til læge, tandlæge m.m. midt på arbejdsdagen, da der ”ikke var andre tider at få”.

De siger ofte ”Nej, desværre, det er ikke noget, vi kan hjælpe med”, når en kunde efterspørger et produkt eller ydelse, der ikke er på lager.

Alt i alt gør de ikke noget direkte forkert, men spørgsmålet er, om de gør noget rigtigt?

 

”Ja, naturligvis”

”Ja, naturligvis”-medarbejdere gør, hvad der er nødvendigt for at tiltrække og fastholde kunder.

De kan nogle gange godt være lidt udfordrende for kollegaerne, for de ender ofte med at være dem, der finder på nye produkter og serviceydelser, der skal udvikles.

Det er nemlig de medarbejdere, der i stedet for at afvise kunderne helt automatisk siger ”Ja, det tror jeg måske godt, vi kan finde en løsning på. Lad mig lige arbejde på det og vende tilbage til dig”.

Disse medarbejdere kommer nogle gange meget tidligt på arbejde – fordi der lige er noget, de skal have færdigt.

Andre dage kommer de lidt senere end normalt, da de naturligvis har fået planlagt deres tandlægebesøg, så det kunne klares fra morgenstunden.

De får oftest også planlagt deres private gøremål sådan, at de kan deltage i de sociale arrangementer i virksomheden.

Disse medarbejdere løber konstant en risiko for at gøre noget ”forkert”, men spørgsmålet er, om det er forkert?

Jeg er sikker på, at du kan se, hvad jeg mener ud fra ovenstående beskrivelser. Der findes yderpunkter, og de kan naturligvis diskuteres. Men selv uden at gå til yderligheder oplever jeg, at der er stor forskel på, hvor meget de enkelte medarbejdere opfatter, de skal bidrage med.

 

Har dine medarbejdere et klart billede af, hvad der skal til for at gøre sig fortjent til løn i din virksomhed?

 

Rigtig god arbejdslyst,


Ulrik

2 Comments

Leave a Reply